Persondataforordning
Persondataforordning (EU 2016/679 af 27. april 2016) og Persondatalov ved anvendelse af Ordinem Group ApS produkter
Kunden er i enhver henseende dataansvarlig og Ordinem Group ApS er i enhver henseende databehandler, idet Ordinem Group ApS alene handler efter instruks fra Kunden. Kunden er bekendt med, at Ordinem's-løsningen afvikles i et eksternt hostet it-miljø hos en af Ordinem Group ApS' underleverandører og samtykker hermed til dette. Ordinem Group ApS anvender alene underleverandører, der har forpligtet sig til at overholde gældende persondatalovgivning og Ordinem Group ApS har indgået databehandleraftaler med disse underleverandører.
Ordinem Group ApS varertager følgende data
Ordinem Group ApS er databehandler i henhold til Persondataforordningen og indsamler alene personoplysninger for at kunne garantere korrekt og dokumenteret anvendelse af “Ordinem produkterne”. Ordinem Group ApS indsamler følgende personoplysninger:
Fulde navn
Navn på organisation/virksomhed
Email adresse
Ordinem Group ApS har i den forbindelse truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.
Ordinem Group ApS videregiver ikke data indhentet om dig til tredjepart (hverken ved salg eller indirekte). Vi anvender eller viderebringer ej heller det indhold som du måtte placere i vores produkter (f.eks. i form af filer).
Meddelelse til slutbrugere
Ordinem group ApS produkter er beregnet til brug af virksomheder og administreres derfor i praksis for dig af organisationen (den virksomhed du repræsenterer). Din brug af Ordinem Group ApS produkter er således en transaktion mellem virksomheder og aftalen om brugen er indgået som en forretningsaftale. Din virksomhed har derfor i en vis udstrækning mulighed for at administrere personlige oplysninger indenfor rammerne af en databehandleraftale, der bør være indgået mellem din virksomhed som dataansvarlig og Ordinem Group som databehandler.
Du kan altid finde Ordinem Group ApS databehandleraftale her: https://www.ordinemit.dk/databehandleraftale.
Du kan henvende dig hos din firma-administrator, hvis du har spørgsmål om beskyttelse af personlige oplysninger. Ordinem Group ApS er ikke ansvarlig for kunders personlige oplysninger, organisationers sikkerhedspolitikker eller praksis, som kan afvige fra dem, der fremgår af denne fortrolighedsaftale.
Du kan selv se og administrere dine data
Som bruger kan du selv både se og redigere dine personlige data i Ordinem Group ApS produkter. Ved accept af nærværende betingelser er du indforstået med, at de spor din bruger har efterladt (dine log-oplysninger) ikke slettes, idet disse tjener platformens formål og er en forudsætning for andres korrekte og dokumenterede anvendelse af Ordinem produkterne.